torsdag den 28. januar 2010

Min ømme strikke-samvittighed og mere frost

Når folk spørger mig, om jeg ikke kunne strikke dit og dat til dem, siger jeg som oftest nej.
Hvis de spørger længe nok, eller jeg bare synes, at "det er da også synd" eller "de ville blive så glade" - så siger jeg til sidst ja.
Lige nu har jeg det ikke helt godt med nogle af disse samtykker. F.eks. lovede jeg jo sekretæren at strikke håndledsvarmere/ærmer til hende. Betingelse: at hun købte cashmere. Det har hun så gjort, i dyre domme! Men jeg er ikke startet endnu. Jeg kan altså ikke lige overskue det, når jeg nu arbejder hårdt for at få min egen sweater færdig. Så snart den er færdig, skal jeg dog nok gå i gang. På Spejderære!
Alligevel får den konkurrence fra nevøens strømper (opstart i december), nevøens hættetrøje med flammer (der også burde have været færdig nu, så han kunne få gavn af den i vinterkulden) og en lille babyvest (jeg kom vist nok engang til at sige, jeg ville strikke lidt til ham, og endnu en Ruth Sørensen undertrøje var det hurtigste, jeg kunne komme i tanker om)... Alt sammen noget, der hellere skulle have været færdig i går. Jeg vil nu nok alligevel prioritere sekretæren højt.
Men altså. Lige nu hænger "pligt-strik" (dvs. noget, andre tripper efter) mig langt, langt ud af halsen. Jeg håber meget, det hele kan være afsluttet inden Ravelympics, så jeg kan koncentrere mig om min egen sweater. Derefter? Nå ja - så er der et sjal til en nieces konfirmation, et sjal til en anden niece og to sweatre til søsterens to andre børn. Skal vi ikke sige, at det er nok af projekt-tilsagn til andre for i år? Alt derudover må meget gerne være af lyst. UDEN en deadline!
P.S. Billedet er fra en af Københavns kanaler. Vildt med alt det is!

7 kommentarer:

  1. ej, hvor jeg forstår dig! det er altså bare ikke motiverende at strikke efter bestilling/af pligt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for, at du også kender det. Desuden er jeg igang med at få en større og større forståelse for, hvorfor jeg som regel siger nej!

    SvarSlet
  3. Det er præcis derfor jeg har indført: Ja jeg stikker gerne for dig og imens jeg strikker dvs. hver gang jeg skal strikke på dit projekt så skal d gøre noget ofr mig jeg har brug for.

    Måske jeg skla have gjrot rent?
    måske jeg skal have handlet? vasket tøj? Måske hundene skal en lang tur i skoven?

    Men faktum er at al den tid ejg sidder og strikker dit projekt der laver du det jeg skulle have brugt min tid på.

    Sjovt nok er der ikke nogen der længere mener jeg skal strikke for dem....

    Nu strikker jeg af LYST.

    Så har jeg for meget er det fordi ejg har tilbudt at strikke til nogen og det kunn jeg have ladet være med. Men på den front er jeg rigitg god til at sige at det er uen tidsfrist.

    Pøj pøj med at finde strikketid til dig

    SvarSlet
  4. Puha hvor jeg føler med dig - det er bare ikke så fedt at pligtstrikke - jeg er blevet for gammel til den slags ;0)
    Jeg kan bedre li` at strikke en ting af gangen og så glæde mig til at finde det næste projekt - men det er også kommet med alderen, så der er håb forude!

    SvarSlet
  5. Altså - jeg strikker jo hjertens gerne til andre, gider bare slet ikke det dér pres.
    Det spøjse er, at jeg jo havde taget "betaling" i form af cashmere. Ikke, at det har hjulpet...
    Men resten af året siger jeg nej, hvis nogen spørger.

    SvarSlet
  6. SÅDAN - sæt dem stolen for døren!
    (monstro det holder, jeg mener - der er lang tid til 2011 ;0))

    SvarSlet
  7. Nemlig Kirsten! Vi får se, hvor længe det varer.... Håber, du får en dejlig tur til USA!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails