onsdag den 16. december 2009

Tung, tung viden.....

Jeg gik på posthuset for at få de fleste julegaver af sted. Jeg skulle videre til Hillerød, men tænkte alligevel, at jeg kunne "indløse" min pakke-seddel fra Amazon - så kunne jeg jo tage pakken med!
Den flinke postdame fandt min pakke, og informerede mig om, at den vejede 5 kg. Gys! S-toget var total-proppet og holdt stille en del af tiden, pakken for stor til en pose, og da jeg endelig fik det yderste pap af, så den alligevel kunne være i posen, ja.... så knækkede hanken, såmænd. Til sidst fik den dog plads i rygsækken, hvor 5 kg er en hel del lettere!
Var det så en dum beslutning at tage den med? Hvis jeg alternativt havde gået hjem med den og derefter tilbage til metroen - så havde jeg såmænd nok stået med håret i postkassen på Nørreport Station sammen med en halv milliard andre og ventet på, at bombetruslen på Hovedbanegården blev afblæst.
Morale? Man skal aldrig dømme sine egne valg som tåbelige, før man har det fulde overblik over konsekvenserne!
Bogen? Den er jeg glad for! Den nyeste "Hr. Nelson". Kan dog ikke garantere, at jeg får læst samtlige 3147 sider, men den er helt sikkert fantastisk at slå op i, og jeg kommer nok til at læse et kapitel hist og pist. Hr. Nelson er helt sikkert en ven af huset.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails