Åbnede min arbejdsmail i morges til ikke mindre en 2 (ja, TO!) mails om, at jeg er den lykkelige modtager af flere millioner engelske pund, som venlige mennesker (i Vestafrika?) vil overføre til min konto, hvis bare.....
Hvor heldig kan man dog være på sådan en almindelig tirsdag?
Nå. Tilbage til den virkelige verden. (Plask.)
Det bliver lidt sparsomt med billeder her på bloggen de nærmeste dage, da min arme pc er sendt til genoplivning, og billederne i mit kamera derfor har svært ved at finde ind på bloggen - jeg tror nemlig ikke det er hensigtsmæssigt at lægge egne billeder ind på andres computere.
Strikketøjet går strygende. Min augusttrøje skal bare "lige" have hæklet kant de mange meter rundt, syet knapper og ærmer i, vaskes og farves. Der har lydt beklagelser fra alle sider over at den pæne, krid-hvide cardigan skal farves rød. Men. Øhm. Så må du selv strikke én, og lade være med at farve den! Rød skal den nok blive.
Faktisk går det så strygende, at mit næste halve kongerige i hjemmefarvet garn fra San Diego er blevet hevet op af kurven (den var noget støvet!) og startet op igen. Jeg har planer om, at den skal ende med at være september-projektet, for når nu jeg bliver nødt til at starte op på trøjer til henholdsvis nevø og svoger, skal jeg nok ikke starte de allerstørste ting forfra til mig selv.
Oktober projektet bliver - hvis jeg altså får taget mig sammen! - slangespændetrøjen. Der mangler jo "bare" de sidste 5 cm på bullen, ærmerne, og hæftning af rundt regnet et par tusind ender. Suk. Men det bliver fin! (Og det kunne være sejt lige at have den med til den kolde by i USA.) Vi får se!
Nå - jeg må videre med denne dag, der startede med løfter om adskillige millioner. Hvad kan det ikke ende med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!