onsdag den 8. juli 2009

Fyret op under juliprojektet....

Så kom der gang i juliprojektet. En sommerbluse strikket ovenfra og ned i Katia Bombay. Mønsteret er denne hvide bluse fra "A Gathering of Lace" - jeg laver den bare med en anelse større halsudskæring og korte ærmer.
Og ingen "dugdråber"... Med det garn, jeg bruger, er der vist rigeligt til at beskæftige øjet, uden brug af mere hulmønster!
Det er lidt spraglet, og striberne smalle, men jeg kan rigtig godt lide farverne og garnet, der er merciseret bomuld. Bliver super her i sommer, især hvis det varme vejr vender tilbage! Har næsten brugt det første af ialt 5 nøgler, så nu begynder det at køre. Når jeg når ned til udelukkende retstrik (om ca. 8 pinde), skal det være mit artikel-læsnings-strikketøj. Så skal der læses artikler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails